Netværk og værktøjer i kvalitetsstyring
KONFERENCE 7. OKTOBER 2004
Virksomhederne arbejder hele tiden på at forbedre deres kundetilfredshed og virksomhedens resultat.
En væsentlig aktivitet er konstant at søge mod de bedste måder at arbejde på - BEST PRACTICE.
I et marked der er under forandring, er information et væsentligt strategisk redskab eksempelvis via benchmarking. Hvis du ikke ved, hvad der sker på markedet, kan du være sikker på, at din konkurrent ved det.
· Hvad er det, de ledende virksomheder gør, som din virksomhed ikke gør?
· Hvordan kan de udvikle størst mulig effektivitet?
· Hvordan får de deres bedste medarbejdere til at blive i virksomheden?
· Hvordan benytter og styrer globale virksomheder begrebet BEST PRACTICE internt mellem de enkelte virksomheder både i og uden for Danmark.
Flere og flere virksomheder finder i dag sammen i netværk. Her deler de åbent ud af deres erfaringer, så de hver især kan komme videre med netop det, som de er bedst til. BEST PRACTICE kan skabe en platform for at dele viden, processer og ideer for at skabe vindende strategier og virksomheder.
På DFK´s konference vil en række virksomheder og netværksfolk fortælle om deres erfaringer med BEST PRACTICE. Hvordan gribes det an i de forskellige virksomheder, hvad er de konkrete netværk og værktøjer, hvordan er medarbejdertilfredsheden, hvor kommer dataene fra og endelig hvorfor er BEST PRACTISE et succeskriterium?
Konferencefolderen er vedhæftet som pdf-fil. Se nedenfor.
DFK konference 07.10.04.pdf