Fra klassisk til forretningsorienteret audit
Konferencens tema og indhold er bl.a. baseret på de mange forslag til konferenceemner, som vi har fået fra medlemmerne.
Se det samlede program i det vedhæftede pdf.fil
Audit har udviklet sig fra overensstemmelsesaudit til forretningsorienteret audit. I dag er ledelsen i højere grad med til at udvælge de områder, hvor der skal foretages audit.
Det stiller andre krav til de personer, der skal planlægge, gennemføre og rapportere om audit.
Man kan tale om en udvidet auditorrolle, hvor forventninger, auditoropgaver, og kompetenceprofil for auditor er forandret.
I dag gennemføres audit typisk som auditering af processerne i virksomheden og ikke kun som audit af de enkelte afdelinger. Tilsvarende bruger procesejere og ledelse også audit til at sætte fokus på et bestemt område.
Audit er gået fra at være noget medarbejderne følte var overflødigt - eller i værste fald frygtede - til at blive en nyttig sparring mellem auditor og de auditerede.
Sparring er en væsentlig del af denne form for audit og bidrager til, at medarbejderne i samarbejde med auditorerne får identificeret væsentlige områder, som virksomheden skal arbejde videre med for at opfylde virksomhedens forretningsmæssige mål.
Resultatet af forretningsorienteret audit er typisk øget kundetilfredshed, procesoptimering, lavere omkostninger, øget medarbejdertilfredshed m.v.
Audit kan ligeledes anvendes som intern benchmarking, som benyttes til erfaringsudveksling og læring mellem de enkelte afdelinger.
Konsekvensen af dette er, at auditoren får en ændret rolle.
Denne udvidede auditorrolle stiller ikke blot krav til auditorens faglighed og indsigt i virksomhedens forretningsprocesser, men også til kommunikation og indlevelsesevne.
Tilsvarende har mange certificerede virksomheder nye krav og forventninger til deres certificerende organ, om hvorledes certificeringsorganerne tilpasser sig til denne virkelighed, og hvordan de kan og må indfri disse forventninger.
På konferencen fortæller virksomheder fra forskellige brancher om deres erfaringer med den nye auditorrolle.
KOnferencebrochure 01.12.05.pdf