DFK Banner

 




Fra ide til oplevelse

Endeligt program - se nederst i beskrivelsen!

 

B&O - en af Danmarks største elektronikfabrikker - inviterer os indenfor. Vi bliver præsenteret for en række eksempler på udvikling af strategier og idéer, projektstyring og produktion. En række nøglemedarbejdere hos Bang & Olufsen belyser, hvordan konkrete udfordringer er blevet løst i udviklingsprocessen fra idé til oplevelse. Som en del af konferencen indgår en rundvisning på virksomheden.

 

B&O’s produkter er designet for at give en æstetisk nydelse og samtidig sikre en god funktionalitet og en enkel brugergrænseflade. De forventninger, der på den måde knyttes til B&O’s produkter, skal ubetinget opfyldes. Så hver gang man bruger produktet, skal alle forventninger indfries. B&O bestræber sig på at satse på ”høj kvalitet” som fællesnævner for alle aktiviteter og kernekompetencer.

 

Mange virksomheder vil kunne nikke genkendende til B&O’s udfordringer. Vilkår, krav og muligheder ændrer sig til stadighed hurtigere både lokalt og globalt. Det er en konstant udfordring for ens virksomhed, at kunne matche de mange krav fra omverdenen, herunder fra leverandører, fra detailhandlen og fra kunderne. 

 

Hvis du kan nikke genkendende til disse udfordringer, og hvis du arbejder med opgaver, hvor kvaliteten af udviklingsprocessen er afgørende for succes kan du finde inspiration og eksempler på løsninger på denne konference.

 

Gennem en række indlæg præsenteres B&O’s strategi og sammenhængen til kvalitetsstrategien. En sammenhæng som mange virksomheder vil kunne drage lære af, og som kan give inspiration til anvendelse i egen virksomhed.

  • Implementering, valg af kvalitetsværktøjer i produktudvikling, implementering af nye produkter og koncepter.
  • Bekæmpelse af variation er en af de væsentligste udfordringer i fremtidens processer. Hvad er Six Sigma, og hvordan arbejder vi med Six Sigma på B&O?
    Hvordan går Six Sigma og ISO/TS 16949 hånd i hånd?
    B&O giver nogle konkrete eksempler på, hvad de har lært af arbejdet med Six Sigma.
     
  • Kvalitet i service, hvilke udfordringer, og hvordan sikrer man at forbrugerne oplever høj kvalitet, når de har brug for service, og når de i butikken træffer beslutning om at købe B&O.


Desuden byder konferencen på en rundvisning, hvor du kan vælge hvilket af følgende 3 områder du vil se nærmere på – Montagefabrikken, Mekanikfabrikken eller Produktdemo (B&O butik, BeoLiving)

  1. Rundvisning i Montagefabrikken
    ”Her færdigmonteres produkterne af kompetente medarbejdere ”

  2. Rundvisning i Mekanikfabrikken
    Bang & Olufsen´s aluminiums fabrik, hvor det er muligt at se kompetencerne indenfor aluminium og overflader.
    I denne fabrik bliver alle mekaniske dele til produkterne produceret.”

  3.  Demo af produkter i B&O butikken / Demo af produkter i BeoLiving /Historiegangen
    ”At leve med Bang & Olufsen produkter. Introduktion til Bang & Olufsens svar på en hjemmebiograf”
    ”Et museum placeret i kælderen i hovedbygningen. Her ses og fortælles Bang & Olufsen´s 81 årige historie”
    ”En kopi af Bang & Olufsens koncept butik. Her er det muligt at se, høre og føle alle produkterne, som i dag sælges i butikkerne verden over”

Konferencebrochure 05.10.06.pdf  

 

Klik her for at se placeringen

Hvor:
Bang og OlufsenPeter Bangsvej 157600 Struer

Dato og tid for Konferencen: 05-10-2006 08:30:00

Hvornår:
05. oktober 2006 kl. 08:30

Dato og tid for Konferencen: 05-10-2006 08:30:00

Kalenderbooking:
Tilføj til din e-kalender
Klik her!

 

Tilmeld dig til DFK's konferencer