DFK Banner

 




Færdigt program er vedhæftet - se venligst nederst ...............

Vi står foran en periode med store forandringer. Såvel den offentlige som den private sektor gennemgår i de kommende år en kæmpe forandringsproces. Erkendelsen af at kunne styre organisationen hen mod de overordnede mål i en tid fyldt med stadige store forandringer og udfordringer kræver megen disciplin og et helhjertet ledelsesmæssigt engagement.

 

Mange organisationer står ledelsesmæssigt ved et vendepunkt, hvor det for alvor erkendes at topledelse og mellemledere skal vise lederskab, hvis kvalitetsudviklingsprojekter ikke skal falde til jorden. Ledelsen skal være involveret og forpligtet, og de bliver målt på resultaterne.

 

Lederskab opfattes forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Hvad der er god ledelse i en virksomhed er ikke nødvendigvis god ledelse i en anden virksomhed. Der er dog en række fællestræk ved lederskab, som de fleste virksomheder kan drage nytte af.

 

Kvalitet og virksomhedskultur

Mange virksomheder har kæmpet for at ændre kulturen, men spørgsmålet er i hvor høj grad det lykkes at dreje virksomhedskulturen i den ønskede retning. Ofte er det en lang og vanskelig proces at implementere en ny kultur og få den accepteret gennem en styret forandringsproces.

 

På konferencen vil vi høre om en virksomheds erfaringer med at ændre virksomhedskulturen op de opnåede resultater.

 

Lønsomhed, kvalitet og motivation

Ledelsen skal forholde sig til såvel lønsomhed, som kvalitet og motivation. Det er ikke enten eller. Disse begreber er flettet ind i hinanden.

Motivationsbegrebet er tæt knytter til medarbejderinddragelse, og man kan derfor ikke alene via en ledelsesbeslutning implementere et kvalitetsledelsesprojekt.

Kvalitetsledelsesprojektet implementerer sig selv i takt med, at ledere og medarbejdere på forskellige niveauer motiveres ved inddragelse og involvering i projektet.

 

Corporate Governance og kvalitetsledelse

Corporate Governance og kvalitetsstyring handler begge om god virksomhedsledelse.

Der fokuseres på økonomi- og kvalitetsstyring, herunder virksomhedens kontrolmiljø, risikostyring, kontrolaktiviteter, roller og ansvar og kommunikation. Sammen danner disse to systemer et fremragende værktøj til at sikre at virksomheden udøver og kan eftervise god selskabsledelse.

 

Konferencen vil belyse hvordan en virksomhed arbejder med kvalitetsforbedringer indenfor rammerne af Corporate Governance, og hvordan virksomheden gennemfører en årlig selvevaluering på baggrund af virksomhedens ledelsessystem suppleret med Corporate Governance.

 

Ledelsessystem og værdibaseret ledelse 

Ledelsessystemet skal indeholde alt det, der er vigtigt for virksomheden, og alle de krav virksomheden skal leve op til. Det kan være branchespecifikke krav, lovkrav, ledelsens egne krav til medarbejdere og processer og krav fra ejere og andre interessenter.

 

Når ledelsen oplever den værdi et velfungerende ledelsessystem tilfører virksomheden, får ledelsessystemet en central rolle i hverdagen. Det giver ledelsen tryghed for, at der er fokus på virksomhedens kerneprocesser. Det giver også grundlag for at optimere processerne, højne kvaliteten og forbedre økonomien.

Konferencefolder_021008.pdf  

 

Klik her for at se placeringen

Hvor:
Trinity Hotel Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia

Dato og tid for Konferencen: 02-10-2008 00:00:00

Hvornår:
02. oktober 2008 kl. 00:00

Dato og tid for Konferencen: 02-10-2008 00:00:00

Kalenderbooking:
Tilføj til din e-kalender
Klik her!

 

Tilmeld dig til DFK's konferencer