DFK er en aktiv forening, der skaber rammer for debat og videndeling om alle aspekter af kvalitet i praksis - herunder ledelse, systemer, processer, audit og værktøjer
DFK’s vision er
· at være den bedste arrangør i Danmark af konferencer og netværk for alle, som ud fra en praktisk synsvinkel behandler kvalitet og processer bredt, herunder emner som miljø, sikkerhed, bæredygtighed, risikostyring, excellence og audit.
· At DFK’s hjemmeside og medlemsblad betragtes som det foretrukne sted for aktuel information, inspiration og meningsudveksling vedrørende kvalitet
DFK arrangerer konferencer og møder, der behandler kvalitet bredt, f.eks.:
• Fra idé over udvikling til afsætning og service.
• I forhold til underleverandører og outsourcing.
• Metoder og værktøjer for effektiv kvalitetsstyring.
• Om styring, registrering og rapportering.
• I ledelse: Formidling af samarbejde, motivation og holdningsdannelse.
Foreningens medlemmer optræder ofte selv som foredragsholdere for at gøre arrangementerne levende og motiverende, præget af medlemmernes egne erfaringer.
DFK tilbyder Kvalitetsnetværk i samarbejde med Netværk Danmark, med mulighed for vidensdeling, fælles udvikling og videreuddannelse.
DFK er medlem af European Organization for Quality (EOQ), der består af de nationale kvalitetsorganisationer i mere end 30 land i Europa. Som EOQ Full Member Organization, FMO, deltager DFK aktivt i det europæiske samarbejde, bl. a. i EOQ Board og Committees. Ligeledes er foreningen i samarbejde med EFQM, idet EFQM og EOQ koordinerer aktiviteter bl.a. i realtion til EU. EOQ arrangerer en stor årlig konference (ofte i juni eller september), der afholdes på skift i forskellige europæiske lande
DFK Kvalitetsnyt er foreningens medlemsblad og talerør, som informerer om foreningens aktiviteter og arrangementer. Aktuelle emner behandles indgående ligesom, der bringes informationer til og om medlemmernes egne erfaringer. Udkommer 4 gange om året.
DFK medlemsservice giver dig en række services som medlem af DFK.
DFK henvender sig til alle brancher, der sætter kvalitet af deres ydelser i højsædet. Kvalitet er ikke forbeholdt kvalitetsmedarbejdere, men alle kvalitetsbevidste mennesker.
Med et medlemskab af DFK sikrer du dig indflydelse på udviklingen af kvalitet, og du sikrer dig en effektiv kilde til information om det vigtige emne kvalitet.